
Pernille Fuglevig
Afspændingspædagog (dap), EFFEKT Instruktør og Personlig Træner (61333694)
Charlotte Bundgaard
PB i Sundhed og Ernæring og Sygeplejestuderende
Kronborg Motionsforening tilbyder flere forskellige hold til forskellige målgrupper, her er en beskrivelse af nogle af de hold som vi tilbyder lige nu samt kommende hold...
ZUMBA
ZUMBA er en sjov og meget effektiv måde, at få trænet konditionen på. Zumba blev skabt i midten af 90érne af sydamerikaneren Alberto Perez. Han lod sig inspirere af den latinamerikanske musik og udviklede denne dansende fitnessform.
RYGHOLD på store bolde i Helsingørhallen
Holdene henvender sig til personer med forskellige rygproblemer eller til personer der ønsker at forebygge rygproblemer.
Undervisningen foregår på store bolde og der er maks. 12 deltagere på holdene. Ved at begrænse antallet af deltagere giver det instruktøren mulighed for bedre at kunne fokusere på samt hjælpe den enkelte deltager. De store bolde er super gode til rygtræning bl.a. fordi man bruger ryggens stabiliserende muskler og så er det ret sjovt at træne på bolden.
M/K MOTIONSHOLD
Effektiv træning af hele kroppen. For både mænd og kvinder. Grundig opvarmning, lidt konditionstræning efterfulgt af muskeltræning. Til det bruger vi både egen kropsvægt, elastikker og REDONDO-bolde. Når vi bliver ældre bliver vores balance normal dårligere, og nogle af vores muskler bliver forkortede - det gør vi noget ved på dette hold - for det kan man sagtens.
Muskeltræning er rigtig vigtig for os alle, så det laver vi en del af. Du får trænet hele kroppen med funktionelle styrkeøvelser.
OUTDOOR FITNESS
Kronborg motionsforening er blevet udvalgt af DGI til at oprette nye udendørshold. De såkaldte Liv i bevægelse hold (LIB) læs evt. mere her http://www.dgi.dk/Udover/Motion_og_friluftsliv/nyheder/Liv_i_bev%C3%A6gelse_%5ba32232%5d.aspx?utm_source=Nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=Nyhedsbrev%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20%20 Disse hold er inspireret af projektet "by på skrump" fra Æbletoft, som havde bl.a. Chris McDonald med som træningscoach.
LIB er basseret på 5 elementer, åndedræt, balance, styrke, leg og puls.
Vi har i foreningen i øjeblikket et outdoor fitness hold tirsdag formiddag, som er inspireret af disse elementer. Holdet er for alle både trænede og utrænede da området rundt om helsingørhallen byder på en skøn og udfordrende natur, som er ideel til at lave differentieret undervisning i.
KOLHOLD
Når man får stillet diagnosen KOL (Kronisk Obstruktiv Lungefunktion), betyder det en nedsættelse af lungefunktionen. Den tabte lungefunktion kan ikke genskabes, men lungefunktionen kan vedligeholdes gennem fysisk aktivitet. Derfor er det vigtigt at personer med KOL dyrker motion og helst flere gange om ugen. Det allerbedste er faktisk at være fysisk aktiv hver dag.
Kronborg motionsforening tilbyder udendørstræning 2 gange om ugen til personer med KOL, men planen er, på sigt, at kunne øge antallet af træningsdage, så du kan træne på de tidspunkter der passer dig bedst. Træningen foregår i de smukke omgivelser ved Helsingørhallen / LO-skolen og varer 45 min. Vi træner primært konditionstræning, med det formål at forbedre konditionen og derved gøre hverdagens arbejdsopgaver lettere.
Foreningen har pt. ingen KOL-hold, men du er velkommen til at kontakte foreningen, hvis du er interesseret.